Lyt med mere end ørerne og bliv en bedre leder …

When you talk you are only repeating what you know; but when you listen, you may learn something new.                                     Dalai Lama

                                                     

Flere og flere undersøgelser peger på nysgerrighed som én af de absolut vigtigste - og måske endda mest oversete – ledelsesmæssige kvaliteter. Ledelse vedrører ikke blot den funktion, der ligger i at indtage en formel post i organisationens hierarki. Ledelse er at tage ansvar for at etablere betingelser for andres udvikling og trivsel, så de yder bedst muligt i den hverdag der er. På den måde er der mange andre end formelle ledere, der hver dag bedriver ledelse. Lærere tager ansvar for elevernes læringsproces, konsulenten tager ansvar for forandringsprocesser i medarbejdergrupper, pædagoger tager ansvar for børnefællesskabets leg, og terapeuten tager ansvar for klientens udviklingsproces mod øget mestring i hverdagen. Alle, der tager ansvar for andres udviklingsproces, tager ledelse af situationen.

Nysgerrighed er en kompetence, vi er født med, men den sløves langsomt, efterhånden som vi gennem barndommen lærer mere og mere om, hvordan tingene i verden hænger sammen. Vi bilder os selv og hinanden ind, at vi ved det, der er værd at vide. Evnen til nysgerrighed er en kompetence, vi alle i større eller mindre omfang besidder, men det er en kvalitet, der vedvarende skal understøttes, næres og trænes, så den bliver ved med at være et vedkommende redskab, vi kan benytte i bestræbelserne på at skabe forståelse mellem mennesker.


Hvad er din nysgerrighedskvotient?

Journalist Tom Friedmann har introduceret fænomenet CQ = curiosity quotient, og John Ryan, der er leder af Center for Creative Leadership uddyber begrebet med 3 overskrifter.

Nysgerrighed i ledelse handler om at kunne:

-         identificere nysgerrighed i andre,

-         udvikle egen og andres evne til nysgerrighed og

-         modstå nysgerrighedens faremoment; nemlig at den bliver en sovepude, der bevirker, at vi undlader at træffe beslutninger og undlader at handle. 

Nysgerrighed drejer sig om at være åben over for den grundlæggende præmis, at alle kan lære af alle. Alle kan potentielt bibringe dig nye perspektiver og vinkler på det, du tror, du allerede ved. Det betyder, at nysgerrighed forudsætter, at vi lytter. Når vi lytter, åbner vi os for den andens perspektiver, erfaringer og viden. At lytte er at åbne de indre mentale døre i os selv, for at vi for en stund kan forlade os selv og træde ind af døren til den andens mentale univers. Her kan vi lade os berige, inden vi træder tilbage til os selv igen.


Tør du forlade dig selv for en stund? Træn din CQ: lær at lytte!

Julian Treasure, der er lydekspert og konsulent, indleder sin populære TED-talk med ordene: ’we are losing our listening’. Han siger, at vi benytter ca. 60 % af vores kommunikationsressourcer på at høre det, den anden sender ud. Det vil sige, at vi benytter over halvdelen af vores kommunikationsressourcer på at opfange den lyd, der kommer ud af den person, vi taler med. Det er dog ikke særlig ressourceøkonomisk, for kun ca. 25 % af det, vi hører (i betydningen: de lydbølger der rammer vores trommehinder), opfattes rent faktisk af vores bevidsthed som meningsgivende budskaber. Julian Tressure definerer vores lytteevne, som den proces det er at trække mening ud af lyd. Den meningsskabende proces opstår, når vi sorterer og filtrerer lydbølgerne og associerer dem til den erfaring, vi allerede har. Sorterings - og filtreringsprocessen sker altså gennem filtre, der er skabt af vores allerede eksisterende viden; dvs. vores kulturelle erfaring, sproglige forståelsesramme, vores værdier og holdninger og ikke mindst de forventninger, vi har til den anden, og de intentioner vi selv har for at indgå i kommunikation med den anden.

Netop de sidste to filtre (vores forventninger til den anden og vores egen intention med at være i kommunikation med den anden) betyder, at vores evne til at lytte, som oftest bliver ringere, efterhånden som vi lærer hinanden bedre at kende. De fleste vil kunne nikke genkendende til dette fænomen i relation til parforholdet, hvor vi i forelskelsens første rus er fuldt og helt opslugt af det, den anden siger og gør, mens vi med tiden - efterhånden som forelskelsen klinger af - bliver mindre og mindre opmærksomme. Men dette fænomen gør sig også gældende i andre relationer heriblandt vores relation til kolleger, medarbejdere og ledere. Når vi første gang møder hinanden, og er i gang med at etablere vores relation, er de fleste af os stærkt optaget af at forstå, lytte og engagerer os i den anden. Vi gør en ekstra indsats for virkelig at opfange alt, hvad den anden siger og gør for herved at forstå den andens ståsted. Og faktisk opleves det slet ikke som en indsats, for lønnen er i sig selv at få et billede af den anden. Vores grundlæggende nysgerrighed over for den anden er stor, og det er belønning nok i sig selv at være i kontakt og blive klogere på den anden. Efterhånden som vi synes, vi har forstået, bliver vi mindre opmærksomme, og vores nysgerrighed mindskes. Langsomt stopper vi med at gøre en ekstra indsats for at lytte og forstå, for vi har jo forstået. Og vi har fået et billede af den andens livsverden. Vi kender jo hinanden, så vi ved, hvad hinanden tænker, føler, oplever osv. … Det bilder vi i hvert fald os selv ind! Vi kommer af vanvare til at tro, at vi ved, hvad den anden vil sige lige om lidt. Når den anden foreslår noget, og jeg mener at vide, hvordan den andens sætning slutter, behøver jeg ikke høre efter til den bitre ende, før jeg selv tager ordet eller begynder at forberede mit modargument.

Man kan ikke lytte med ord i munden!

Og i det øjeblik man inde i sit eget hoved er begyndt at producere et eller flere modargumenter til det, den anden siger, er lytteevnen allerede stærkt reduceret.

Vi bliver altså nødt til vedvarende at skærpe og træne vores evne til at lytte, og vi kan bl.a. opøve vores CQ ved bevidst at lege med de filtre, der er en afgørende mekanisme bag meningsskabelsen i det, vi hører.

Bevidstgørelse af vores egen lytteproces bidrager til forståelse mellem mennesker.

Gør derfor en dyd ud af bevidst at lege med dine lyttefiltre. Beslut dig for dagligt i mindst 5 minutter at lytte til bestemte ting eller ud fra bestemte perspektiver. Det kan være en bid af det møde, du alligevel sidder i. Det kan være en lille del af den samtale, du har med din partner ved middagsbordet, eller når du taler i telefon med din ven.

Idéer til leg med lyttefiltre:

-         Lyt til pauserne … hæft dig ved stilheden!

-         Glem ordene der bliver sagt, men lyt i stedet til, hvordan det bliver sagt: med hvilken betoning, hvor ligges trykket, hvilke ord bliver ofte gentaget osv. osv.?

-         Stil dig selv spørgsmålet: hvad ville mine børn, min svigermor, min bedste ven og min værste fjende opfange og forstå, hvis de lyttede til denne samtale?

-         Lyt til det andre siger, som om du var en fremmed, der aldrig havde været i lokalet sammen med disse mennesker før, og netop var trådt indenfor: Hvad ville du så blive optaget af?

Inspirationskilder: